anbefaling på LinkedIn

Husk at en anbefaling på LinkedIn er offentlig tilgængelig.

Når du tænker over, hvordan du vil skrive en anbefaling på LinkedIn, så husk at holde den kort og konkret. Jeg anbefaler normalt at begrænse sig til 4 sætninger – så bliver den nemlig læst.

Kender du denne situation? Du er blevet spurgt, om du vil give en LinkedIn anbefaling til en tidligere kollega. Der er pres på: I modsætning til en traditionel reference delt med bestemte arbejdsgivere eller ansættelsesudvalg vedrørende en bestemt stilling, så er LinkedIn-anbefalinger offentlige og tilgængelige for hele dit professionelle netværk via de sociale medier. Din tilgang til at skrive en anbefaling på LinkedIn kan i alvorlig grad påvirke det professionelle omdømme for den person, du anbefaler — til det bedre eller værre.

Hvis vi antager, at dit mål er at hjælpe den person, du anbefaler, så kan en stærk LinkedIn-anbefaling øge kandidatens anseelse i rekrutteringskonsulenters, lederes og faglige kollegaers øjne.

Anbefalinger er en ekstra bonus, som krymmel på toppen af en softice en varm sommerdag. Ligesom et professionelt billede på din profil øger din chance for at få kontakt, så tilføjer et par anbefalinger også noget ekstra til din profils troværdighed.

Med det i baghovedet kan du overveje følgende rettesnore til at hjælpe dig med at give en effektiv og stærk LinkedIn-anbefaling til kolleger og andre, som du har nydt at arbejde sammen med.

Hvordan man skriver en anbefaling på LinkedIn:

  • Hold den kort, relevant og konkret.
  • Del resultater, arbejdsstil og holdninger.
  • Overvej at lade modtageren selv udarbejde anbefalingen.
  • Post din LinkedIn-anbefaling.

Hold din anbefaling på LinkedIn kort, relevant og konkret.

Nogle velmenende anbefalinger er decideret tå krummende. Kilden til dette ubehag kan være, at de er for uklare eller for irrelevante. Anbefalinger, der fremhæver meget små kvaliteter (“Anders mødte altid til tiden på arbejde”) eller lyder generiske (“Marie var en pålidelig medarbejder”), kan give en lidt flad fornemmelse hos læseren.

Der er en grænse på 3.000 tegn på LinkedIn-anbefalinger, men kun de færreste – også headhuntere gider læse så meget. Gør det kortfattet men lad hvert ord tælle. Spild ikke din anbefaling på at dele grundlæggende betragtninger, der forventes i ethvert job. Tænk i stedet på specifikke styrker, der virkelig får personen til at skille sig ud — for eksempel at han er den mest lydhøre kommunikator, du nogensinde har arbejdet med, eller at hun konsekvent har opfyldt afdelingens målsætninger.

Anbefaling på Linkedin til Martin

Anbefaling på LinkedIn – 5 sætninger.

Del resultater, arbejdsstil og holdning i din anbefaling på LinkedIn.

Når du er i en position, hvor du skal ansætte nogen, og du gennemgår flere kandidaters oplysninger online, så vil du gerne have en klar fornemmelse af, hvordan hver person reelt vil befinde sig i rollen. Du vil gerne vide, hvad han eller hun tilbyder med hensyn til personlig karakter og faglig baggrund.

Ved at fokusere på trekanten bestående af resultater, arbejdsstil og holdning kan du hurtigt finde balancen. Ved at kvantificere et konkret resultat, som du oplevede med din kollega, såsom at hun udviklede en prisbelønnet marketingkampagne, der skabte nye forretningsmuligheder for din virksomhed, kan du fortælle noget håndgribeligt, som underbygger din tro på hende.

Når først du har sat resultaterne i centrum af din anbefaling, kan du strø softice krymmel på ved at fortælle, hvad du særligt godt kunne lide i dit samarbejde med personen. Var hun en, man kunne stole på under pres eller når det hele gik op i en spids? Gjorde han det til et princip at gøre en ekstra indsats i hvert projekt, han arbejdede på? Giv folk en smag af, hvor fedt det var for dig at arbejde sammen med din kollega for at gøre det klart, hvorfor denne person vil være sådan en god kandidat, eller leverandør.

Holdning er en del af arbejdsstilen, og det er noget, som er afgørende for de fleste arbejdsgivere. Uanset hvor teknisk dygtig en person er, så er personen ikke værd at ansætte, hvis han/hun ikke er teamspiller, kollegial og ellers god at arbejde sammen med. Hvis du satte pris på personens positive holdning, så læg særlig vægt på det.

Overvej at lade modtageren selv udarbejde anbefalingen.

Det er almindelig praksis i forbindelse med traditionelle anbefalinger at bede modtageren af anbefalingen om at skrive et første udkast til, hvad han eller hun gerne vil have dig til at lægge vægt på i din anbefaling. Denne strategi fungerer også for LinkedIn-anbefalinger, så hvis du har travlt, er det helt ok at bede om et udkast fra den person, du anbefaler. Du er ikke forpligtet til at poste forslaget, som det er skrevet, men du kan spare tid, samtidig med at din kollega kan fortælle dig, præcis hvilke punkter han eller hun håber, du vil nævne.

Bed modtageren om at sende dig udkastet uden om LinkedIn-platformen, så du kan redigere det om nødvendigt. Når du og kandidaten er blevet enige om den tekst, du vil bruge, kan du lægge anbefalingen op på LinkedIn.

Post din LinkedIn-anbefaling.

For at lægge din anbefaling op skal du klikke på “mere” knappen på profilen hos en 1. niveau LinkedIn forbindelse og derefter vælge “anbefal”. Udfyld felterne “Relation” og “Stilling”, og klik derefter på “næste”. Skriv din anbefaling, og klik derefter på “send”.

Husk på, at på denne sociale medieplatform kan det enkelte medlem vælge, om han eller hun vil vise den LinkedIn-anbefaling, der modtages, så hvis du skriver en, der ikke er efter modtagerens smag, og den derfor bliver skjult, så har du spildt din tid. Og i forlængelse heraf, hvis du ikke føler, du kan give en stærk nok anbefaling til en, der har bedt om det, så er det bedre at afslå.

Rigtig god fornøjelse med din næste anbefalingt på LinkedIn – jeg er sikker på at modtageren bliver meget tilfreds.

 

Søger du yderligere inspiration til LinkedIn

Hvis du gerne vil have lidt mere inspiration til Linkedin, så er her 3 af mine meget læste blog-indlæg fra min hjemmeside:

Her er 5 sikre metoder til at få succes på LinkedIn

De nyeste tips til at brande sig selv på linkedin

En rigtig CEO LinkedIn profil kan skabe top resultater

 

LinkedIn. Relationssalg. Mål 2019. Markedsføring. Strategi. Focus. Forretningsudvikling. Kunder. Performance. Brands. Risiko. CEO. Ejer. 80-20 reglen. Virksomhedsejere. Salg. Social Selling. Anbefaling. Personlig branding.

 

Martin Christensen
Related Posts