tips til at brande sig selv på LinkedIn

I denne artikel får du 3 vigtige tips til at brande sig selv på LinkedIn som leder eller virksomhedsejer. Du får også en guide til, hvordan du kan gøre det med en indsats på 10-15 minutter pr. dag. 

Bedste praksis for personlig branding ændrer sig lige så ofte som de sociale netværk, hvilket betyder, at både ledere og virksomhedsejere løbende skal holde sig opdateret om, hvordan de enkelte netværk udnyttes bedst muligt. LinkedIn er ingen undtagelse. De fleste ledere bruger i et eller andet omfang LinkedIn til at brande sig online.

LinkedIns brugere værdsætter netværkets professionelle fokus og bruger det ofte til personlig branding. Hvis det er målet, så er der en bedste praksis, man bør følge. Her er tre tips til dem, der gerne vil opbygge et krystal klart personligt brand på LinkedIn, der viser hvilken værdi man bringer til sin målgruppe.

1. Lav regelmæssige opslag på LinkedIn.

Der er nogen debat om, hvilken slags indlæg, der fungerer bedst på LinkedIn. De primære typer af indlæg er ren tekst, billede og link, eller rene billede-indlæg. Nogle mener, at rene tekst-indlæg er dem, der skaber det største engagement, forudsat at de bliver lavet på den rigtige måde. Det skyldes bl.a. at link-indlæg ofte har en meget reklameagtig tilgang. Brugere lægger et link op til deres egen blog med et lille tekst-uddrag eller bloggens titel, og forventer at brugerne klikker på det. Men det er min erfaring, at en meget mere engagerende og interessant taktik er kun at lægge en appetitvækker op i ren tekst, hvori man stiller et spørgsmål eller forklarer et koncept.

En fejl, som mange ledere og virksomhedsejere begår, er at poste en opdatering om, at man deltager i en konference og spørger om, hvem der ellers deltager. Selvom det fortæller dit publikum noget om fremtidige taler eller præsentationer, så er det et forholdsvis kedeligt opslag. I stedet kunne man stille spørgsmål om oplæggene på konferencen, give deltagerne nogle særlige pointer, de kan overveje, og få noget indsigt i, hvad der kræves for at holde et interessant oplæg.

Emojier bruges ofte i indlæg på Facebook, Twitter og Instagram, men pas på ikke at overbruge dem på LinkedIn, da det trods alt er det mest professionelle af de sociale netværk.

2. Spørg om anerkendelser og anbefalinger.

Personlig branding på LinkedIn handler om mere end bare indlæg. Det er afgørende at blive anerkendt for sine færdigheder og få anbefalinger på baggrund af sit arbejde. Anerkendelsesdelen af LinkedIn kan blive noget rodet, så sørg for først at finde ud af, hvilke tre færdigheder der er vigtigst for at styrke dit personlige brand. LinkedIn viser nu de tre mest anerkendte færdigheder hos hver bruger, så bed dine kolleger om at anerkende netop disse specifikke færdigheder.

Anbefalinger er også vigtige, da potentielle kunder eller fremtidige medarbejdere kan læse dem. Det kan dog virke irriterende at modtage en “anbefalingsanmodning” på LinkedIn uden at kende noget til baggrunden. Ræk ud til nuværende og tidligere kolleger eller tidligere kunder og bed om specifikke anbefalinger. Bed dem om at nævne bestemte projekter eller aspekter af det udførte arbejde eller om at fremhæve nogle særlige kompetencer. Gør det nemt for personen at skrive og poste anbefalingen.

Som du kan se, så betyder antallet af anbefalinger på din profil også noget i forhold til Google søgninger. Her kan du se, hvordan google viser min profil og specifik nævner antal anbefalinger på min profil. Min erfaring er, at du skal op på minimum 4 anbefalinger før Google begynder at registrer dem, men jeg har ikke officielt fået det bekræftet.

Google search på LinkedIn ekspert

3. Skriv artikler direkte til LinkedIn.

Ud over indlæg tilbyder LinkedIn også en direkte blog-kanal. Brugere kan skrive blogindhold direkte på platformen og offentliggøre det sammen med relevante tags.

Brugere kan give deres personlige brand et ordentligt løft med sådanne artikler. Vær ikke bange for at skrive længere indhold på den indbyggede platform. Vejledninger og lister er noget af det, der klarer sig godt på siden.

Din seneste artikel vil også være synlig på din profil. Den optager halvdelen af dit aktivitets felt og er som en ”Sticky Post” eller annonceplads, hvor både billede, overskrift og indledende tekst vises.

Derudover kan brugerne konvertere deres blogindlæg til en SlideShare. Her er der over 70 millioner månedlige aktive brugere. Hvis du benytter SlideShare til dine artikler, så kan du også få dem på din profil som en e-bog. Den kan dine besøgende læse i direkte fra din profil eller downloade den. Her er det min anbefaling, at benytte liggende A4 format til de artikler/dokumenter du uploader til SlideShare, da det præsenterer sig pænest på din profil.

De 3 tips til at brande dig selv på LinkedIn kræver du er aktiv.

Alle disse bestræbelser er naturligvis spildte, hvis du ikke forbliver aktiv på LinkedIn, besvarer spørgsmål til dine indlæg, kommer med meningsfulde kommentarer til andres indlæg og løbende forbinder med nye forbindelser på LinkedIn. LinkedIn kræver ikke nær så meget tid som andre sociale netværk, men det er vigtigt at tjekke ind og være synlig på LinkedIn. Du behøver ikke at benytte overvældende med tid på dette. Hvis du har behov for at bruge mere end 10-15 minutter per dag på LinkedIn, så er der noget du gør galt. LinkedIn er vigtig for opbygningen af dit personlige brand, men det må ikke tage dit fokus væk fra dit job som leder eller virksomhedsejer.

Jeg benytter selv en strategi med at benytte 1 time pr. uge fordelt på forskellige daglige aktiviteter. Jeg har lavet et lille skema, som du er meget velkommen til at benytte. Send mig en mail – så får du den i et pdf format.

3 tips til at brande sig selv på LinkedIn

Håber du kan benytte denne inspiration til opbygning af dit personlige brand. Det er vigtig, uanset om du er virksomhedsejer eller leder. Har du forslag til hvordan man yderligere kan styrke sit brand, så skriv dem gerne her.

Hvis du gerne vil have yderligere inspiration, kan du også læse artiklen “En CEO linkedIn profil kaber top resultater“.

De nyeste tips til at brande sig selv på LinkedIn er skrevet af Martin Sattrup Christensen.

Martin Christensen
Related Posts